akademiuddannelse

Byg ovenpå din karriere med en diplomuddannelse

Ønsker du at udvide din teoretiske viden, mens du passer dit job? Så er en diplomuddannelse et oplagt valg for dig. En diplomuddannelse foregår på deltid og kræver, at du har relevant erhvervserfaring

Diplomuddannelser er attraktive for personer, som ønsker at opnå kompetencer svarende til en bacheloruddannelse, men som kun har mulighed for at studere på deltid om dagen eller om aftenen sideløbende med deres job. Uddannelsen er internationalt anerkendt og bliver tilrettelagt med fokus på dine muligheder for at kombinere dit nuværende arbejde med efteruddannelse.

Hvorfor vælge en diplomuddannelse?

Hvis du går og overvejer at efteruddanne dig, men er i tvivl om, hvilken type uddannelse der er den rette at vælge for dig, har vi her samlet en række gode grunde til at vælge en diplomuddannelse:

  • Byg oven på det, du allerede kan

Med en diplomuddannelse har du gode muligheder for at udvide dine kompetencer og gøre dig endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet, mens du fortsætter i dit nuværende job.

  • Få teoretisk og praktisk viden på samme tid

Fordi du netop kan tage en diplomuddannelse og stadig blive på dit arbejde, sikrer du dig en masse relevant teoretisk viden, som du kan bruge ude i arbejdslivet med det samme. Denne type uddannelse giver dig derfor en god veksling mellem at lære nye, spændende ting og passe de arbejdsopgaver, som du kan lide og er vant til.

  • Boost din karriere

Når du allerede er godt i gang med din karriere, har du sikkert ikke lyst til at skulle holde pause for at komme tilbage på skolebænken. Det slipper du heldigvis for med en diplomuddannelse, fordi du kan tage den på deltid. Desuden er uddannelsen kun med til at booste din karriere, da efteruddannelse i en eller anden form er nødvendig for at blive endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet.

En uddannelse med mange muligheder

Udover at du kan tilpasse din diplomuddannelse i forhold til, hvordan det tidsmæssigt passer dig bedst, har du også rigtig mange forskellige veje at gå. Måske sidder du i en stilling, hvor du har lyst til at bygge endnu flere kompetencer på inden for dit primære felt, eller måske har du lyst til at bevæge dig lidt over i et andet relevant område, der kan give dig nogle brugbare kompetencer, så du kan udvikle og booste din faglige profil med noget nyt.

IBA Erhvervsakademi Kolding er et af de uddannelsessteder, der tilbyder et spændende udvalg af diplomuddannelser inden for områder som international handel og markedsføring, kommunikation, digital konceptudvikling, projektledelse, webudvikling og meget mere. Her har du virkelig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer med relevant viden inden for den digitale verden, hvilket er en rigtig stor fordel på grund af den hastige digitale udvikling.

Form din karriere gennem efteruddannelse

Dit arbejdsliv er langt, og du bør derfor udnytte det bedst muligt ved kontinuerligt at udvide dine kompetencer og bygge ny viden på. Der er ingen tvivl om, at du kan lære rigtig meget på din arbejdsplads, men gennem årene får du også brug for at bygge noget mere teoretisk viden på, så du sikrer, at du dygtiggør dig og får nye vinkler på dit arbejdsliv. Det er både vigtigt i forhold til din kompetenceudvikling, men i den grad også i forhold til din arbejdsglæde. Hvis du ikke udvikler dig og dermed ikke kan få nye, spændende arbejdsopgaver, bliver dit arbejdsliv højst sandsynligt meget trivielt og langt.

Den sikre vej frem til at booste og selv kunne forme din karriere er derfor at vælge en god og relevant efteruddannelse. Diplomuddannelser er de oplagte valg, da denne type uddannelse giver dig mange muligheder og er med til at styrke din faglige profil markant.

Share