covid

Brug coronatiden på at videreuddanne dig

Der er mange, der er ramt af arbejdsløshed pga. corona. Flere virksomheder kæmper med økonomien, og afslagene på ansøgninger til forskellige stillinger kommer i flæng. Hvis du er en af dem der er ramt, så kan du overveje, om du, i stedet for at miste modet helt, skulle overveje at bruge tiden på at dygtiggøre dig og tage en uddannelse eller nogle kurser.

På den måde kan du komme til at stå endnu stærkere, når der igen er penge til nye ansættelser. Det er nemlig altid en fordel at have flere uddannelser og kurser på sit CV. Men det kan dog være svært at finde frem til, hvilke kurser eller uddannelser man kan tage. I denne artikel er samlet et par muligheder, som du kan overveje.

Mere viden om krop og sind

Vil du gerne vide mere om krop og sind? Så kan du overveje at tage en kropsterapeut uddannelse. Her kommer du til at lære, hvordan kroppen fungerer, og hvordan du ved hjælp af massage og fysiologiske øvelser kan afhjælpe patienter for stress, arbejdsskader og andre livsstilssygdomme. Du kan også overveje at tage et kursus i almen massageteknik eller uddanne dig som personlig træner. Er du mere optaget af sind og hjerne, så kan du overveje at finde kurser i psykologi.

Lær at undervise

Det kan også være, at du gerne vil lære at undervise. Måske overvejer du en fremtid som lærer efter at have taget en længerevarende uddannelse. De fleste læreruddannelsescentre tilbyder kurser som efteruddannelse. De kan være indrettet således at de fokuserer på et afgrænset område som fx musik, drama, teknik eller dansk som andetsprog. På disse kurser vil du komme til at lære mere om, hvordan du sammensætter et undervisningsforløb, og hvordan du bedst formidler din viden til den målgruppe, du skal undervise.

Flere af disse uddannelser har også en pædagogisk del, som i høj grad også kan være en fordel, hvis du gerne vil ud og arbejde som underviser på en folkeskole eller et gymnasie. Det kan også være, at du gerne vil lære noget om samtaleteknik og vejledning. Brug et par timer en eftermiddag på at søge på internettet og find det kursus eller den uddannelse, der passer til dig.

Tekniske kurser

Hvis du gerne vil blive dygtigere til teknologi og lære nogle flere af de forskellige computerprogrammer at kende, så er det helt sikkert også en mulighed. Der findes både kurser i billed- og videoredigering, sociale medier eller forskellige grafikprogrammer.

Det kan også være, at du gerne vil lære, hvordan man opsætter en hjemmeside eller hvordan man skriver kode til fx en app. Lige meget hvad skal du bare se at finde lige det kursus, der passer til dig og din fremtidige karriere.

Share