management konsulent

God dresscode til kontoret

Når du arbejder på kontor, handler det om at se pæn og præsentabel ud. Det er med til at give dine kolleger et godt indtryk af dig og gør, at de tager dig mere seriøst. Det er også med til at gøre, at dine kunder, samarbejdspartnere, leverandører og alle andre, som du har møder med i løbet af dagen, kan se, at du er seriøs og tager dit arbejde alvorligt. Det er derfor en vigtigt, at du vælger noget tøj, der afspejler det.

Vi har lavet en lille guide til, hvordan du skal klæde dig på kontoret, så du kommer til at se pæn og præsentabel ud.

En neutral skjorte

Både mænd og kvinder, der arbejder på kontor, kan med fordel anskaffe sig et udvalg af neutrale skjorter. Alt efter hvor du arbejder henne, kan der være farver, som er gode at gå i. Nogle steder er det kun hvide og lyseblå skjorter, der passer ind. Andre steder ville du også kunne gå med en skjorte i grå eller mørkeblå, så længe du er pæn og præsentabel. For kvinder er der generelt lidt videre rammer end for mænd.

Pæne sko i sort læder

Hvis du vil holde dig til en stilsikker klassiker, kan du med fordel både som mand og som kvinde vælge nogle pæne sko i sort læder. Kvinder kan vælge med en hæl. Det kan være en lav hæl, hvis du går meget i løbet af dagen, eller hvis du ikke er så vant til at gå i høje hæle. Er du god til at gå i høje hæle, er det med til at give dig noget autoritet og selvtillid. Mænd kan vælge en snørresko i sort læder.

Bukser og matchende jakke

For både mænd og kvinder er det en god ide, at de har sæt, hvor bukserne og jakken matcher, alternativt kan kvinderne vælge et sæt, hvor nederdelen og jakken matcher. Mange steder behøver du ikke at gå med jakken til hverdag. Men hvis der kommer vigtige kunder fra udlandet, eller du har et møde med din chef, er det rart for dig, at du kan trække i jakken og se endnu mere præsentabel ud.

Vis din personlighed med accessories

Kontortøjet kan virke som lidt af en uniform, hvor I alle kommer til at gå i det samme tøj og se helt ens ud. Der kan det være en god ide, at du vælger nogle accessories, der afspejler din personlighed. På den måde kommer du ikke til at ligne alle de andre, men ser stadig formel ud, når du er på arbejde.

Det oplagte tilbehør for en mand er et slips. Det er med til at fuldende det præsentable look og kan være i mange forskellige farver. Hvis du vil vise noget mere personlighed, er det en god ide at vælge et mere farverigt slips.

For kvinder vil det som regel være relevant at vise sin personlighed gennem sine smykker. Det kan være ørenringe, halskæder eller armbånd. Hvordan du sætter dit hår, kan også være med til at vise din personlighed.

Share